Year of No Light, the sextet from Bordeaux, has a colossal sound, almost claustrophobically dense moving effortlessly between ambient sludge and psychedelic doom. Their new studio album Consolamentum (2021) offers one of the most hallucinating build-ups in the history of post metal: Layers upon layers of guitars and synths gradually tighten the dramatic tension on the track ‘Alètheia’ (‘truth’ in Greek), only on the verge of the suffocating to discharge an orbital, galloping powerchord chaos. Equal measures of sonic threat and alleviative trance.

Sekstetten Year of No Light fra Bordeaux har en lyd så kolossal og fyldig, at den føles klaustrofobisk, og er i ubesværet bevægelse mellem ambient sludge og psykedelisk doom. Deres nye album Consolamentum (2021) byder på et af de mest syrede crescendoer i postmetal-historien: Med lag på lag af 1000 guitarer og synthesizere strammes gradvist den dramatiske spænding i sangen ’Alètheia’ (’sandhed’ på græsk), for på grænsen af det uudholdelige at slippe et galoperende powerchord-kaos løs i det udstrakte rum. Det er en blanding af sonisk trussel og befriende trance.